Cilles guide over Berlin

At rejse er at leve”,

sådan skrev H.C. Andersen i ”Mit livs eventyr” fra 1855.  Dette citat er for mig helt unikt og en lille smule kliché, men det gør det ikke mindre rigtigt. Rejser er for mig de oplevelser, som man husker bedst, lærer af og pakker ned i sin rygsæk, så man altid kan tage dem op, og så står de som en frisk erindring, et betydningsfuldt minde.

Min kæreste og jeg har altid rejst meget, så vi var ikke et sekund i tvivl om, at vi ville ud at rejse, da jeg havde barsel og min kæreste havde efterårsferie. På dette tidspunkt ville vores søn være et halvt år gammel. Vi kender det alle sammen, den første gang vi skal ud at rejse med småbørn, er det altid en smule angstprovokerende. Derfor skulle den første rejse indeholde en kort flyvetur.

For min kæreste og jeg er Berlin vores kærlighedsby. Det var på det Jødiske Museum, vi hang vores ønske om et kærlighedsbarn på livets træ, så derfor skulle vi selvfølgelig vise vores søn den historiske by, Berlin.

Vi valgte at flyve til Berlin, da det først og fremmest er utroligt billigt at flyve, hvis man er ude i god tid. Jeg vil skyde på, at vi betalte 350 kr. for en returbillet, inklusiv håndbagage og klapvogn til vores søn pr. person. Når man lander i Berlin, kan man med fordel købe Berlin Wilcome Card, som er deres transportkort. Vi købte et kort, som var gældende i fem dage, så vi på den måde kunne transportere os rundt i Berlin uden at skulle købe billetter hele tiden. Det koster ca. 270 kr. og er absolut pengene værd. Metrosystemet i Berlin er utroligt veludviklet, så selvom man går rigtig meget, så fik vi helt sikkert brugt det.

Her boede vi

Som tidligere nævnt har vi været i Berlin før, så derfor har vi to hoteller eller hostels, om man vil, som vi gerne vil fremhæve.

Three Little Pigs, er et nedlagt kloster, som er blevet lavet til et hostel. Men når det så er sagt, så kan man sagtens få fine værelser med eget bad. Her er også mulighed for at tilkøbe morgenmad. Det har en central placering, ved Check Point Charlie, så man har rig mulighed for at gå til flere af Berlins seværdigheder.

Novum Hotel Aldea Berlin Centrum, er et superfint hotel, hvor man også har mulighed for at købe morgenmad. Det ligger også centralt, og det er ikke specielt dyrt heller.

unnamed.jpg

Mums, lad os få lidt lækkert mad

Da vi boede på Three Little Pigs var der det lækreste lille lokale pizzeria, som er drevet af italienere. Det hedder Ristorante Marinelli, så hvis man er til lækker italiensk mad, så gør jer selv den tjeneste at besøge det.

Da vi så boede på Novum Hotel Aldea besøgte vi den lækreste lille lokale burgerbar, Bärlin Burger. Mums siger jeg bare! Der er ikke noget ekstraordinært over det, men det er super lækkert til en lille frokost nær hotellet.

Hvis man vil forkæle sig selv og hinanden med en rigtig lækker bøf, så skal man besøge Beef Grill Club by Hasir. Vi spiser der hver eneste gang, vi er i Berlin. Priserne er ligesom i Danmark, hvis man f.eks. tager på Mash. Det ligger ved Postdamer Platz.

Det skal man se i Berlin med børn.

Man kan på ingen måde komme udenom Berlin Zoologicher garden, den er bare helt igennem fantastisk. Ikke nok med at Berlin Zoo har langt flere forskellige dyr end den danske zoologiske haver, så går man bare rundt i den smukkeste naturfyldte park. Udover den almene Zoo har de tilknyttet et kæmpe hus, som indeholder et aquarium med tusinde smukke fisk, den anden ende af huset indeholder kryb og kravl, som bestemt også er et besøg værd.

Madame Tussauds Berlin, kender I måske fra andre rejser, så på den måde er det ikke særligt Berlin. Men det er bestemt stadig et besøg værd. Udover de sædvanlige kendisser, som Justin Bieber og Messi, så finder man selvfølgelig også vigtige tyske personer og stjerner.

Naturkundemuseum er helt perfekt at besøge, specielt hvis man har børn med i alderen 8-12 år. Her finder man dinosaurer konstrueret i deres oprindelige størrelse, der er mange udstoppede dyr og flere hundrede smukke sten i alverdens farver.

Noget man slet slet ikke må glemme er, Rittersport Chokoworld, hvor man kan lave sin helt egen Ritter sport. Det er helt sikkert et hit for børn og andre chokoladeelskende sjæle.  

Da mange er seværdighederne er samlet indenfor en relativ lav radius, så har man mulighed for at gå imellem dem. Her skal man selvfølgelig se Fjernsynstårnet, Holocaust-mindemærket og Brandenburger Tor.

zdgd.jpg

Det var mit bud på en tur til Berlin. Tag endelig afsted, det er en vidunderlig by! Det er absolut ikke sidste gang, vi besøger denne historiske by.