Jeg kommer fra en familie af malkekøer.

Min mormor, mor, moster, søster og kusine har alle ammet deres børn, så selvfølgelig skulle jeg også det. Men hvorfor fanden er der aldrig nogen, der har fortalt mig, hvor ondt det gør, og hvor hårdt det er? Det er et kæmpe nederlag, når man vil noget så meget, men det ikke fungerer.


Da jeg fødte min søn, blev han lagt til brystet, og det fungerede egentligt fint. Han spiste ikke så meget, men han fik da vidst noget. Vi var indlagt i flere dage, hvor jeg prøvede og prøvede at amme.

Jeg sad med sygehusets elektriske brystpumpe 10 minutter, efter hver gang jeg havde ammet. Han fik modermælkserstatning gennem en lille slange, der blev sat fast på mit bryst, så han stadig suttede, men fik følelsen af brystet.

 Billedet er et modelbillede og afspejler ikke personerne i beretningen. 

Billedet er et modelbillede og afspejler ikke personerne i beretningen. 

Vi sov ikke i de dage. Vi var vågne stort set døgnets 24 timer. Han tabte sig. Han kunne ikke få ordentligt fat. Da vi nåede 5. dagen kom der en ny sygeplejerske. Hun hørte min søn skrige og sagde til min mand og jeg, at “det lyder som om, jeres søn ikke får nok mad”. Jeg var færdig. Her havde jeg kæmpet og kæmpet 24 timer i døgnet i 5 dage, og så får han stadig ikke mad nok. WTF!!??

Den dag fik han sutteflasken for første gang. Han drak, hvad der svarede til to måltider, og sov så i 5 timer i streg. Han var endelig mæt. Jeg kunne langt om længe sørge for, at mit barn fik mad nok. Men sikke en falliterklæring! I ugerne efter malkede jeg ud, prøvede at amme ham, men han måtte hver gang have en flaske ved siden af, for jeg havde ikke mælk nok. Til sidst kunne jeg knap malke 5 ml fra begge bryster. Så efter 6 uger fik min søn kun flaske og MME.


Da jeg blev gravid anden gang med vores datter, var min første indskydelse, at selvfølgelig skal jeg amme denne gang. Jeg begyndte endda at få mælk i brysterne allerede under graviditeten. Og da hun kom til verdenen, fungerede det også så fint det første døgn.

Men så gik det ned af bakke. Samme historie. Hun kunne ikke få ordentligt fat (heller ikke med ammebrikker), hun fik ikke mad nok, hun skreg, holdte os alle vågne, og jeg havde ikke mælk nok. Hun fik klippet tungebåndet, da det var meget kort, men det hjalp ikke. Efter en uge havde hun ikke taget nok på, og sundhedsplejersken sagde, at hun blev nødt til at få MME, i hvert fald ved siden af.

Så mig igen igang med pumpen og pumpede alt ud, som hun fik i en flaske (mine brystvorter var så ødelagte, og jeg kunne ikke holde ud at have hende liggende), og så ellers MME ved siden af. Det gjorde jeg i 8 uger, til jeg ikke havde mere mælk.


Til tider tænker jeg, hvad jeg kunne have gjort anderledes, men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg ikke var stoppet med amningen og begyndt med flasken, så var jeg havnet i en depression. Jeg fortryder ikke flasken! Jeg fortryder heller ikke at have prøvet amning!


I dag har jeg to dejlige, sunde og raske børn, men i tilfælde af jeg nogensinde skal have et barn mere, vil jeg nok vælge flasken fra starten, så både baby og jeg får en mere stille og rolig start.

Kh Sarah

Som I måske allerede ved er MamaWise nomineret til "Børn i byen prisen 2018" som bedste blog. Vi har virkelig brug for jeres hjælp, og vil sætte meget stor pris på hvis I vil hoppe ind og stemme på hos. Stem på MamaWise lige her

 

Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.