Jeg kunne dog fornemme at hun ikke fik ordentligt fat

image1.jpeg

Ella kom til verden i uge 42, ved en drømmefødsel i vand.

Allerede fra start søgte hun brystet og suttede ihærdigt.

Jeg kunne dog fornemme at hun ikke fik ordentligt fat, fordi hun sagde små klik-lyde og jeg kunne høre at hun fik luft suget med ind. Vi tog derfor omkring en øre/næse/halskæde, som konstaterede at hendes tungebånd var alt for stramt. Det blev derfor klippet, helt uden nogen som helst problemer.

Jeg tænke: yes nu skal det her amning bare køre. Men desværre blev vores lille pige på nu 4 uger ramt af rs-virus og vi blev indlagt i isolation på sygehuset (med overbelægning).

Hun var for slap til at kunne sutte selv, så hun fik lagt en sonde.

Jeg var helt fra start bestemt på at amme hende, og at det udelukkende skulle være min mælk der kom i sonden. Så jeg kom på et kæmpe pumpearbejde, da sonden skulle køre døgnet rundt med mad til hende.

750 ml pumpede jeg ud i døgnet. Det var simpelthen så hårdt, fordi vi lå 3 mødre på en tomandsstue med hver vores barn. Der var aldrig ro. Men efter 6 dages indlæggelse kunne vi komme hjem, med en pige som kun havde fået modermælk!


Men vores lille pige var bare stadig ikke tilfreds. Hun skreg mere end hun var glad. Flere dage sov jeg kun mellem 1-2 timer i døgnet. Jeg lignede bogstavelig talt en gammel stofmisbruger. Jeg var grå i ansigtet, uren hud, render under øjnene som nærmest hang ned over mine kinder.

Men jeg ville amme!

Vi kontaktede en der kunne give zoneterapi, det hjalp ikke. Vi kontaktede så en kiropraktor, og det havde stor effekt. Hun kunne tydeligt se hele problemet. Vores pige var låst i hele den ene side. Vi fik 6 behandlinger og har for hver behandling mærket stor forskel. I dag er vores datter 9,5 mdr. og ammes stadig.

Hun har aldrig fået modermælkserstatning og det er en kæmpe sejr, når man ved hvor meget vi har være igennem.

image3.jpeg

Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.