Om parforhold og tanker om baby

Vi var, inden fødslen, fast besluttede på at en baby ikke skulle komme og ændre vores hverdag, men at han måtte tilpasses efter vores behov...

Ja goddaw Moster, pak bare de planer væk igen. Det er måske bare den slags antagelser man har som uvidende, spontane mennesker, som ikke lige havde en planlagt graviditet i sigte. Graviditeten kom total uventet og ret ubelejligt, imens vi boede midlertidigt hjemme, for at spare op til et hus.

Vores planer om at nyde tosomheden og vores nye tilværelse som husejere, blev skudt ned af den chokerende overraskelse, vi nu måtte indstille os på.

Min kærestes første ord var:

"hvad gør man, hvis man vil have det fjernet".

Man kan få sagt underlige ting, når man er i chok, ligesom hans første ord da Loui kom ud var: "han er jo rødhåret!". Haha!

Vi blev dog hurtigt enige om, at babyen skulle blive i maven, at en abort var udelukket. Så måtte vi tage den derfra, men med meget ambivalente følelser hele vejen igennem.
De første 4 måneder gik med en baby der hylede konstant, en baby der ikke ville sove, køre bil, køre barnevogn, eller noget som helst - alt var i vejen. Så vi følte os lænket, og skulle til at ændre mindset fuldstændig, og indstille os på skiftende tjans til at vippe slyngevuggen.

Kæreste- og kvalitetstid blev derfor langt fra som vi havde forestillet os.

Heldigvis havde min kæreste lagt al sin barsel i starten af min barsel, så vi havde en masse tid sammen, til at hjælpes ad og lære Loui at kende. Og derfor havde vi mulighed for at hygge os sammen, på trods af, at det var på en anden måde end vi plejede - vi er begge enige om, at så længe vi bare er i samme rum, så hygger vi os.

Så den stod på danske film, én på sofaen og én med Loui-tjansen. Én i svømmebassinet og én med Loui-tjansen. Engang imellem var vi heldige at kunne få 10 minutter sammen i badebassinet, og så var det ellers ind og vippe slyngevuggen videre i badetøj og plaskvåd. Og sådan skiftes vi til alt. Alt der skulle foretages, har vi nærmest gjort sammen, og vi har nydt hinandens selskab hele vejen igennem.

Det blev nærmest en fælles hobby

- I ved, ligesom når man begynder til pardans eller golf sammen - at få projekt Loui til at køre på skinner, så alle ture til diverse søvneksperter, kiropraktorer, og hvad man ellers kan hive babyer til, de blev til vores hyggetimer - turene rundt i bilen, med musik vi begge kunne lide, med et lille nøk opad i volumen, så Louis skrigeri var tåleligt

- men vi hyggede os stadig sammen.


Tiden har gjort, at vi begge har accepteret at en baby kræver faste rytmer - og at det må blive et kompromis med tilpasning. Her, 7,5 måned efter Loui er født, har vi alle aftener sammen på sofaen med film og slankeslik.

Vi prioriterer hinanden,

Vi tager i svømmehallen sammen, nyder naturen sammen, spiser aftensmad længere tid end vi plejer, hvor vi griner, fjoller, kaster med maden (de voksne kaster nok med mest mad) og har, vigtigst af alt, lært at kærestetiden nu involverer en baby - og det er helt okay!


De bedste timer er blevet dem der foregår på gulvet, far, mor, baby og hund.


´Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@Gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.