Min nyfødte baby har eksem.

Asta er vores mellemste pige, hun kom til verden ved en lynhurtig hjemmefødsel og var helt perfekt med det lækreste mørke hår modsat sin meget skaldede søster. 

Barselboblen blev dog hurtigt sprængt - da Asta Sofie var 1.5 måned gammel havde hun store røde sår på begge kinder. Hun slog ud i hovedet når folk holdte hende og når jeg havde ammet.
Faktisk slog hun ud, bare hun havde det varmt. Så hud mod hud kontakten, amningen, putning- alt hvor hun lå i armene resulterede i en rød reje…
(Vi fandt senere ud af, at det er fordi hendes hud også reagere på varme…) 

 Under amning.

Under amning.

 1 måned gammel og 4 timer efter amning.

1 måned gammel og 4 timer efter amning.

Jeg er andengangsmor og som andengangsmor har man styr på det her parenthood - eller det troede jeg i hvert fald. Men Emilie har aldrig slået ud på den måde, aldrig!

Vi kontaktede lægen og blev henvist til en hudlæge som mente, at det bare ville gå i sig selv efter noget tid - jeg accepterede hans udmelding da det jo er ham som er fagpersonen. Min mor fornemmelse var dog aldrig enig med ham, det kan da ikke passe, at et lille barn skal have store åbne sår på kinden og reagere sådan ved tæt kontakt. Tænk hvis min lille baby endte med kæmpe ar i 'hele' ansigtet? 

Vi havde taget alle forholdsregler, vi vaskede i neutral, badede i neutral (jeg er ret panisk når jeg er gravid, grundet vores historie) og jeg gav hende ikke ud til højre og venstre.

Vi kontaktede en ny hudlæge, som med det samme sagde, at det var børneeksem. Hun spurgte om vi ville bruge hormoncreme (JA!) og gav os hendes anbefaling på en fedtcreme. 

og på magisk vis efter intet mindre end en uge, var det næsten væk! 

 Den røde plamage er i dag (1.5 år) væk til daglig og dukker kun op når hun er vred eller varm.

Den røde plamage er i dag (1.5 år) væk til daglig og dukker kun op når hun er vred eller varm.

Jeg skal være ærlig og indrømme at Asta blev lidt besværlig.. Eller ikke Asta, men hendes rutiner og hud. Nøj hvor skulle vi tænke over mange ting! I dag, er det bare sådan det er. Men at stå der som andengangsmor og være i vildrede.. Puha.

Det tager os 30 minutter hver morgen og hver aften, i dag har vi gjort det til hygge tid med fælles leg eller en bog. 
Vores daglige rutine er: 
-Lyn bad.
- Kropstjek.
Tørre områder den fede creme. Røde områder = nyt eksem.
- Asta hormoncreme (kun ved behov) tørretid 10-15 minutter. 
- En fed creme - vi bruger A-derma. (Fandt først den rigtige creme til hendes hud efter flere forsøg) tørretid 10-15 minutter.
-Nattøj.
-Normal natterutine herefter.

Hvilke forholdsregler skal vi så tage i dagligdagen? 

Asta har atopiskhud, børneeksem og reagere derfor på varme (forestil dig panikken da jeg sad med min 5 måneder gamle baby en sommeraften og hun havde 2* klør fem i siden af maven, hvor jeg havde holdt. Ikke fordi jeg havde holdt stramt, men grundet varmen fra mine fingre) og så reagere hun også på parfume. Hun har aldrig fået lov til at gå fra arm til arm, og når vi har været ude har det kun været farmor og farfar der har fået lov til at holde, for at skåne hende så meget som muligt. Dette var dog ikke altid at folk forstod det - 'hun har godt af at komme lidt over til andre'...…… Jeg må indrømme, at det har været det eneste positive ved det her. At nu havde jeg en ‘undskyldning’ for at beholde min baby uden at føle dårlig samvittighed eller spekulere over, om jeg virkelig er en hønemor. Du kan nok fornemme at det passede mig fint at hun kun skulle være hos os ;-)
Da hun startede i vuggestue havde vi egen barnevogn med, så hendes hud kunne få en pause fra alle duftene. For os var det vigtigst at hun stadigvæk kunne få den nærhed, at blive trøstet og få omsorg fra pædagogerne som følger med når man er 1 år gammel. Så barnevognen var fast inventar samt en ekstra omkring derma i løbet af dagen, for at ligge et nyt beskyttende lag. 

men! 

Asta skal i bad hver dag, gerne et kort bad og ikke i for varmt vand. 
Dette skal hun blandt andet for, at skylle cremerester og bakterie væk. 

Vi må ikke bruge olie i Astas bade, da det ligger en hinde og forhindre cremerne i, at suge ordentligt ned i hendes hud. 

Lotion er strengt forbudt grundet den høje vand procent ligeledes er for fede cremer. 

Hun skal smørres med A-derma to gange dagligt på hele kroppen (en enkelt gang vi misser, kan mærkes med det samme) Og hormon creme ved behov- også efter at eksemen er væk. 

Skal hun i svømmehal/pools skal hun endnu engang smøres ind med den fede creme ca 30 minutter inden hun skal bade og så kan hendes hud kun tåle 30 minutter ad gangen. Derefter slår hun ud.

Vi skal helst undgå at bruge parfume og hvis vi gør, så skal det spayes på vores tøj- på ryggen og benene. Steder hvor Asta ikke ligger tæt/ dufter til.  

Jeg brugte enormt meget energi på, at tænke på hendes fremtid.

Kunne min baby nu ikke sove ude? Ikke at hun skal som baby, det har hun i øvrigt ikke gjort endnu. Men når jeg tænker tilbage på overnatninger hos bedsteforældrene og veninderne er det da kun med glæde! Kunne jeg ikke give mit barn det? 

Hvad med tøj.. Shit, skal vi altid sørger for, at sende ekstra tøj med hvis nu hendes tøj bliver vådt, beskidt eller andet? Som lille er det jo intet problem, men kan hun ikke låne tøj af veninderne når de bliver ældre og skal i byen grundet de måske vasker i parfume? 

Kan hun aldrig komme til at nyde at sidde på skødet af oldemor? Vi gav forholdsreglerne og bad folk om, ikke at tage parfume på, når de kom hjem til os. (Dette gør vi stadigvæk i visse sammenhængener) 

Hvad med nede i institutionen/børnehaven med legetøjet, kammeraterne og de voksne? Vi undersøgte i vores kommune om der var et parfume-fri pasningsmulighed, men det var der desværre ikke. Som nævnt tidligere, var det så vigtigt for mig, at hun kunne få nærheden, kram og sidde og hygge på skødet af sin pædagog og ikke mindst, kunne blive trøstet ordentligt! 

i dag. 

......har vi hendes eksem under kontrol, men sikke en kamp! Lige nu har hun kun en lille plet på benet, men det ligger og ulmer. 
Hun er i vuggestue uden problemer, vi gør alt hvad vi kan for, at hendes hud slapper af når hun er hjemme. Vi er stadigvæk lidt påpasselige med, hvem hun sidder hos når vi er ude. 

 

 

 Asta 6 måneder

Asta 6 måneder

 Asta 6 måneder.

Asta 6 måneder.

Hvordan kan du forebygge?

At forebygge børneeksem er faktisk ikke så svært som det lyder. Du kender allerede til mange af tingene, men selvom at du gør alt det rigtige, kan dit lille barn stadigvæk godt ende med at få børneeksem eller en allergi. 

Har begge forældre haft/har børneeksem er der 75% chance for, at barnet vil også vil få det. 
Barnet kan også sagtens få allergi og børneeksem selvom ingen ad dets forældre har det. 

I dag er mulighederne mange! 
Du kan finde make-up, shampoo, cremer, vaskemiddel, rengøringsprodukter, parfume på tøjet i stedet for huden, og meget mere som både er neutralt, astma og allergi testet, AllergyCertified samt svanemærket.
AllergyCertified har faktisk lige godkendt nogen af Nilens Jords produkter - og jeg elsker det! Det er det eneste mærke jeg bruger grundet Asta, så nu at kunne bruge deres produkter med endnu bedre samvittighed, det kan jeg lide! 

AllergyCertified har en kampagne ‘Be kind to your skin’ i hele september hvor de oplyser om allergi, hvordan kan du forebygge og hvad kan du gøre når du har allergi.
Du kan se mere på deres instagram.

 

Disse tre mærker er gode at holde øje med. 


Her efter 1.5 år, er jeg mere optimistisk! Min mand har i en alder af 27 stadigvæk børneeksem og jeg har anlæg til det, det mangler bare at blive aktiveret, så dommen på Asta er; at hun ligesom sin far ikke vokser fra det. 

Men vi forebygger alt det vi kan, så meget som muligt og så tit som muligt, så vi håber at hun slipper for parfumeallergi og andre slags allergier i takt med at hun vokser og at hendes hud finder en konstant hviletilstand.

Vi vil altid fortsætte med at smøre hendes sarte hud og priser os lykkelig for at der kommer flere og flere ting på marked som er allergi venlige.