Det gider man ikke høre, når man er gravid…

 

  • Har du snart født? Opkald med "Har du ikke født endnu?", når terminen nærmer sig eller man er gået over. (Seriøst - vi skal nok give lyd, når baby er her!)

  • Du er godt nok blevet stor, hva? Er du sikker det ikke er tvillinger? Hvor meget har du taget på? Hej tykke! Man kan også godt se, at du er blevet rund i ansigtet. (Alle kommentarer om vores vægt og størrelse - hold dem for dig selv, TAK!)

  • Du skal jo lige passe lidt på vægten her 3. gang. Du er jo ikke helt ung længere. (DON`T go there!)

  • Sikke da en lille mave! Er alt som det skal være?! Du er da ikke ret stor - er du sikker på, at du er så langt henne? (Vi siger det lige igen - Vægt og størrelse skal der ikke kommenteres på.)

  • Husk at sove nu, mens du stadig kan... (Vi ved det godt!)

  • Åh er det ikke bare fantastisk at være gravid? (9 måneders kronisk kvalme, bækkenløsning, halsbrand... Jo det er da fantastisk!)

  • HUSK nu at det ikke en sygdom at være gravid!

  • Babyer sover hele tiden. (Vi ved jo godt, at det er en løgn.)

  • Var det planlagt? (Det er da fuldstændig ligegyldigt nu, for som du kan se så har vi valgt at få barnet, ergo er det et ønskebarn.)

  • Alt det negative ved at blive forældre - hvor lidt søvn man får, ingen tid til parforhold, skrigeunge mm. (Hvorfor skal det være en trussel at få børn?)

  • Må jeg røre? Især fra folk man ikke kender. Eller værre endnu, når folk bare rører maven uden at spørge om lov.

  • Er du gravid? Den værste af dem alle, når det bliver sagt et år efter man har født. ( Og NEJ, jeg har bare spist for meget kage! Er du i tvivl, så lad være med at spørge!)

Vi takker mødrene der følger MamaWise på Facebook og Instagram, for alle jeres kommentarer.