Barn med diabetes type 1.

Jeg hedder Rikkie og er 36 år jeg er mor til Mikkeline på 10 år, Valdemar på 8 år og Nora på 5 måneder. Gift med Johnny siden 2010.

D. 4 juni 2015 ændres vores liv for altid.

Vores søn på engang 5 år fik konstateret diabetes type 1.

Det var en dejlig sommerdag, solen skinnede og vi var nede i byen for at få en is, dette var timen før Valdemar skulle til lægen og vi forhåbentlig kunne få et svar på hvorfor han hele tiden skulle tisse, samt andre uforklarlige spørgsmål som havde fundet sted de seneste uger. 

Vi havde ikke den vildeste ide om at få timer efter ville vi sidde på sygehuset og få den besked at Valdemar havde diabetes,
som indebar mange daglige stik i fingeren for at måle hans blodsukker, alt mad skulle vejes, for derefter at finde ud af hvor mange kulhydrater der er i maden, som han skal have insulin for, dvs. flere stik, vi blev fyldt med informationer om højt blodsukker, lavt blodsukker, som han i starten skulle tjekkes for hver 2. time dag og nat.

Højt blodsukker kan fører til syreforgiftning som han i værste tilfælde kan dø af, lavt blodsukker kan fører til insulinchok, som han kan miste bevidstheden af.

Oven i alle de ting omkring behandlingen af denne kroniske sygdom, skulle vi også forholde os til at søge div. bevillinger og orlov ved kommunen. Dette var de praktiske ting, en anden ting er de følelsesmæssige.

Som mor gør det ondt, og jeg ville gøre alt i hele verden for at min søn skulle “blive” rask igen... men der er ingen kur. Bugspytkirtel fungerer ikke. Vi skulle finde en måde at leve med det på og give vores søn en almindelig hverdag som alle andre drenge på 5 år har.

Hvordan forklarer vi ham det? Og hans søster som var bange for hendes lillebror skulle dø.

Jeg arbejder selv som ressource pædagog, så det var ikke fjern for mig at have med forskellige problemstillinger og særlige behov. Så jeg satte mig for at skrive en børnebog om diabetes type 1.

Jeg ved ikke hvor den overskud kom fra.. Men den tog også alle kræfter fra mig året efter. Men det er det bedste jeg har gjort for vores familie. At have diabetes som en del af familien er hårdt arbejde. Det sidder hele tiden i baghovedet. Men vi har valgt det ikke skal styre vores liv, men vi skal styre den.

Her 3 år efter, har vi stadig udfordringer med lave og høje blodsukker tal. Heldigvis findes der god behandling og hjælpemidler. Valdemar har en insulinpumpe samt sensor. Det har gjort vores hverdag meget nemmere.

Det er en balance mellem at give Valdemar ansvar men samtidig også lade ham være barn. Vi håber stadig på en kur ☺

—————————- 

Som I måske allerede ved er MamaWise nomineret til "Børn i byen prisen 2018" som bedste blog. Vi har virkelig brug for jeres hjælp, og vil sætte meget stor pris på hvis I vil hoppe ind og stemme på hos. Stem på MamaWise lige her

Vil du dele din beretning med os? Så vil vi meget gerne læse den samt udgive. Du kan sende os en mail på: mamawisedk@gmail.com og evt. læse mere om det at skrive et indlæg til os her.