Det endte med jeg sagde mit job op og fik en aftale med børnelægen.

Jeg står som nybagt mor på andet år, og jeg vil gerne dele den oplevelse jeg havde og har med et barn med refluks.

Jeg fik en dejlig dreng i august 2016, Benjamin.
Det første halve år forløb fint, jeg var dog bekymret over hans mange gylp, opkastlignende tendens hver gang han havde ammet.

Jeg ringede til lægen en gang, hvor jeg blev meget bekymret da det stod ud i stråler, jeg måtte ringe desperat til lægen i deres frokostpause og fik beskeden at det var meget normalt og så længe han havde fyldt tisseble, tog på og ikke havde feber kunne de ikke gøre noget, og sagde at det var meget normalt.

Jeg konfronterede min sundhedsplejeske med samme bekymring og hun sagde jeg ikke måtte ligge ham så meget til brystet og skulle give ham en sut for at han kunne få en pause fra maden en gang imellem.

På dette tidspunkt ville min dreng ikke have sut og søgte trøst i mit bryst, derfor blev jeg ked af det og endnu mere frustreret over den melding jeg fik.

Det gav ikke mening i mit hoved og min mavefornemmelse sagde stadig at der var noget galt.

Men eftersom jeg er førstegangsfødende, måtte jeg jo lytte til de erfarne.

Da min dreng begyndte på fast føde, skulle det være klumpfri for ellers røg al maden op igen.. jeg prøvede at aflede ham mens han spiste og det var kun noget han gjorde herhjemme så jeg tænkte at så længe vi var ops på det så skulle det nok gå, han havde jo ikke spist grød så længe, men det fortsatte.

Så da min dreng blev et år og startede i dagplejen, gjorde jeg opmærksom på hans udfordringer i forhold til maden og at han på daværende tidspunkt ikke havde lyst eller prøvet rugbrødshapser så længe.

Dagplejen sagde at det var ok at han fik grød, men jeg kunne godt mærke at det ikke tiltalte hende at skulle stå at lave speciel mad.

Som uddannet pædagog har jeg intet tilovers for dette, da det er hvad der er bedst for barnet og ikke dagplejen.

Der fulgte en lang periode med kun opkaste hjemme og intet i dagplejen.

Men da jeg blev færdig uddannet og startede nyt job blev stressen og en ny dagligdag for meget for min dreng, så han begyndte at kaste op i dagplejen også, når han var i legestuen og den faste voksen ikke var på min dreng gik jeg med ondt i maven og frygt for at jeg skulle hente ham og de skulle sige han havde kastet op og de nærmest kiggede på mig med bebrejdelse over at jeg havde sendt et sygt barn i legestue.

De gav ham heller ikke noget at spise og drikke efter hans episoder.

Jeg frustreret og bekymret og nævnte det for lægen igen der sagde at vi bare skulle skære rugbrødet ud og tage det stille og roligt det kom når det kom, det var hans lukke mekanisme som ikke var blevet stimuleret.

Der var en episode igen i dagplejen og min dreng som ellers var en motorisk stærk og nysgerrigt barn, blev passiv.

Mine alarm klokker ringede for fuld styrke og min faglighed begyndte at lede efter en årsag.

Jeg ringede igen til sundhedsplejersken og hun mente hans mundmotorik ikke var stimuleret og han skulle derfor have lov til at proppe alt i munden og skulle have en masse hårde ting at spise, såsom æbler uden skræl, skorper og havrefras plus is så det ikke var klumpet så længe ad gangen.

Jeg prøvede at følge hende og gjorde en indsats her i sommers, men kunne egentlig ikke forstå hvorfor han ikke skulle være blevet stimuleret rent mundmotorisk, da jeg netop havde lært af min profession været meget opmærksom på dette.

Det blev en smule bedre i ferien, vi havde ingen uheld. 7, 9, 13

Men da vi kom tilbage startede det hele forfra og i meget være grad end før.

Jeg havde en samtale med dagplejen og dagplejelederen for at finde ud af hvad vi gjorde for min dreng der ellers aldrig sover to lurer, sad nu passivt og blev ked af det når et andet barn henvendte sig til ham, kastede nu op hverdag.

Vi blev enige om at tage PPR ind over og at jeg igen, igen henvendte mig til egen læge så jeg kunne få en henvisning til børneafdelingen.

Jeg var på daværende tidspunkt helt ude af den og frygtede der var sket noget i dagplejen der kunne have forvoldt ham nogen skade, alle tanker og scenarier fløj igennem mit hoved.

Jeg henvendte mig på ny til egen læge og min dreng er nu 22 måneder, jeg fortalte nu endnu engang hvad problemet var og nu var det ikke kun hjemme hos os men også i dagplejen og jeg græd mens jeg fortalte lægen om mine frustrationer.

Lægen gav mig en henvisning til en børnelæge som ville hjælpe mig videre i systemet hvis det blev nødvendigt.

Det endte med jeg sagde mit job op og fik en aftale med børnelægen.

Min dreng har nu været på Nexium i snart en måned og jeg har fået min dreng tilbage, glad, nysgerrig på livet og glad for at spise al slags mad.

Jeg ville virkelig have sat stor pris på om jeg var blevet taget alvorligt når nu min mavefornemmelse sagde noget andet og at jeg var blevet informeret om at der var noget som hed refluks.

Selvfølgelig kunne jeg have slået i bordet noget før, men til mit forsvar stolede jeg på at erfaring og de ressourcer samfundet stiller til rådighed har ekspertise indenfor området eller i hvert fald bliver holdt opdateret.