"Min egen læge kom og hun så hurtigt den var helt gal"

D.18/2-18 13:20 blev vores lille diamant født, alt virkede så perfekt, men lykken var utrolig kort..

Maria nægtede at blive ammet flere jordemødre på barselsgangen havde utallige gode råd, men intet virkede og på 3 døgn måtte vi opgive amningen, lille Maria fik tilbudt sin første sutteflaske og hun slugte det på ingen tid, endelig var hun mæt og sov i flere timer. Vi blev udskrevet samme dag med beskeden om, at der var stor chance for hun ville blive lidt forstoppet når hun kom på modermælkserstatning så tidligt, men det var jo bare lige indtil hendes mave vænnede sig til det.

Vi var optimistiske og sikker på det hele nok skulle gå, men.... efter 3 døgn på flaske blev Maria frygtelig forstoppet og da hun var en uge gammel, måtte vi for første gang give hende Movicol, kun 1/4 del brev og der var hurtig gevinst i bleen!

Dagene gik og hun sov rigtig dårligt og skreg stort set hele døgnet.

Lægen gav hende hurtigt "diagnosen" kolik og at det sten sikkert ville vende når hun var 3 måneder gammel.

Månederne gik, også kom dagen hvor hun skulle have sin 3 måneders vaccine, hun var 1 uge om at komme sig efter det, men hvad var det dog der tog til nu?? Hun begyndte at skrig sig igennem hvert måltid hvor det ellers før var det eneste der fik hende til at falde i søvn, når hun lå i kravlegården begyndte hun at spænde hele kroppen som en flitsbue og var helt stiv, det blev være og være!

Efter 14 dage bestilte jeg endnu en tid hos lægen, da jeg kunne se der var noget helt galt, og bad i tlf. om at få en henvisning til børneafdelingen da jeg var ved at blive træt af at sidde i lægens venteværelse næsten hver uge! Jeg kom ind til en nyuddannet læge med en skrigene baby i armene, hun var ildrød i hovedet og jeg kunne næsten ikke holde hende, da hun spændte så voldsomt og nærmest gik i krampe. Inden besøget havde jeg søgt lidt rundt på nettet og kunne se der var mange sammenhæng mellem Marias symptomer og silentrefluks, men hvad vidste jeg, jeg var jo ikke læge...

Lægen vejede og lyttede på hende og sagde at hun simpelthen ikke kunne lave en henvisning når hun trives og fulgte hendes kurve..

Jeg kunne ikke holde mig tilbage jeg brød ud i tåre og spurgte om hun virkelig synes hun lignede en der trives!?!?

Svaret var ’ja hun følger jo sin kurve’ og det gjorde de ikke når de havde refluks, jeg blev mere og mere irritabel og vred og forklarede at hun aldrig gylpede og spiste hele tiden små måltider.

Lægen ringede min læge op og bedte om hun ville komme da hun havde brug for noget PÆDAGOGISK STØTTE!?!? Nu følte jeg mig da virkelig som en fiasko!

Min egen læge kom og hun så hurtigt den var helt gal og lavede en sub akut henvisning til børneafdelingen, pyh! Sikke en lettelse endelig var der en der forstod mig!

5 dage senere havde vi tid på børneafdelingen der var ingen tvivl! Maria havde silent refluks og kom strakt i behandling med nexium og gavison, vi mærkede bedring med det var ikke nok vi prøvede samtidig kst og kiropraktor uden virkning, tværtimod blev det værre og værre gang for gang.. Vi blev indlagt på børneafdelingen til observation i 2 døgn. Refluksen har rigtig dårlige perioder og "bedre" perioder, dette var en af de bedre og sygeplejerskerne mente ikke der var større problemer når man kunne distrahere hende fra de krampagtige  "anfald" ved at hoppe og danse og andre sjove ting med hende. Vi kom hjem og vi fortsatte på nexium, vi havde næsten 14 dage uden nogle problemer hun var så glad og nem!!

Men så vente det igen! Jeg gik snart ud af mit gode skind!

Maria har i sit 6 måneder lange liv døjet med at komme af med afføringen og nexium hjalp ikke på det vi er i perioder oppe på 2,5 breve movicol om dagen, vi giver jævnligt glyoktyl Klysma nogle gange endda 3 dage i træk, ligeledes får hun svesker hver dag bare for at holde hendes mave lidt i gang.

Jalousi er en frygtelig ting!! Men jeg var jaloux på alle de som havde så nemme babyer! Men hvad skulle vi gøre vi vidste hun ville vokse sig fra det, men hvornår?!?  Vi besluttede nu at prøve osteopati behandling, vi var ved at være fuldstændig tyndslidt og alle de tusindvis af krone vi allerede havde brugt på alternative behandlinger, mælkefri modermælkserstatning m, mælkesyre bakterier osv! Så 600 kroner mere til ostepatibehandling var jo ingen ting..

Jeg var lidt negativ inden behandlingen hvad ville lidt massage dog kunne gøre??

Men det hjalp! Hvad hun gjorde ved jeg ikke med det hjalp sku! Vi går stadig til behandling med hende hver 3 uge det er det eneste der kan holde refluksen i kort snor! Vi har stadig rigtig dårlige perioder ofte men slet ikke i samme grad som før. Hun er endnu ikke medicinfri.

Maria er nu 8 måneder og skal begynde i vuggestue om 1 1/2 måned og jeg på arbejde! 

Hvor blev den Barsel af jeg skulle have nydt til fulde!? Den er gået med læge/sygehusbesøg, bekymringer, søvnløse nætter, tankemylder osv!

Jeg elsker min datter af hele mit hjerte, men jeg håber at vores næste barn vil slippe uden om refluks!

Refluks er efter min mening en sygdom der er alt for lidt fokus på! Jeg følte vi stod helt alene med det og at det var langt fra alle læger der havde lige meget viden inden for området.