Skæve fødder sætter også dybe spor.

Den 21. juni 2018 var vi til misdannelses scanning på OUH og selvom vi godt var klar over, at risikoen for klumpfødder var der fordi jeg selv er født med det på den ene fod og vi har et tilfælde af det på både min mors og fars side af familien, så havde vi ikke regnet med, at lillebror ville have det og endda dobbeltsidet (på begge fødder). Jeg reagerede først ved at sige, det jo heldigvis ikke var det værste der kunne være galt og tog det egentlig meget pænt, men da der så skulle en anden ind lige og fastslå det også, så kom tårerne og jeg kunne godt mærke jeg havde brug for bare, at ringe til min mor. Hun var igennem det hele med mig for 28 år siden og derfor vidste jeg også, at hun var den som måske kunne berolige mig bedst.

Allerede dagen efter blev vi indkaldt til en gennemscanning mere af en som var mere ekspert indenfor området og igen blev det bekræftet, at jordemødrene dagen forinden havde haft ret, men alt andet så fint ud. Vi fik en masse information og blev også tilbudt en fostervandsprøve så vi kunne få at vide om der var andet i vejen, da det kan forekomme og alt ikke kan ses på en scanning, men vi fulgte vores mavefornemmelse og takkede nej, vi var ret sikre på, at fordi jeg selv har klumpfod og der er to tilfælde i familien og, at alt andet ved scanningen så fint ud, at så fejlede han selvfølgelig heller ikke andet derinde.

klumpfod

Den 7. November 2018

kom Benjamin til verden og da han var 4 uger gammel, fik han sin første gips på og derefter blev gipsen skiftet til en ny hver uge, hvor de rettede foden mere og mere op.

Efter 5. Gips blev taget af skulle han have lavet en sene forlængelse hvor de laver et lille snit på ca. 4-5 mm i hver akillessene kun med lidt lokalbedøvende bagpå begge fødder og derefter blev der igen lagt gips. Der vil 90% af alle tilfælde så være færdige med gipsninger 3 uger efter sene forlængelsen, men Benjamins hælknogler sad meget langt oppe og hans sener var stadig meget stramme og derfor krævede han en ekstra operation hvor han skulle have lagt et stykke ståltråd ind langs knoglerne i begge fødder og lavet sene forlængelse en gang til.
Det var en hård dag da dette skulle ordnes, da skulle han nemlig i fuld narkose og vi fik ham først, at se igen 2 timer senere da vi fik ham op på opvågningen. Det hele var gået så godt og vi blev senere ringet op af overlægen som fortalt, at vi 3 uger efter, den 6. februar kunne komme og få taget gipsen af og så skulle han starte sig skinneforløb op.

klumpfod

Dagen hvor gipsen skulle af kom og det gik super fint og alt var som det skulle være.

Det var lidt hårdt da ståltråden skulle fjernes og Benjamin blev meget ked af det, men det var hurtigt ovre. Vi fik den gode nyhed med hjem, at vi måtte vente helt til om mandagen med, at starte skinneforløbet, da sårene på hælene skulle have lov til, at hele. Så hele 4,5 dag fik vi hvor vi 24/7 kunne nyde hans små fusser, nusse dem og pleje dem. Det havde vi savnet meget og man kunne tydeligt se hvordan Benjamin nød, at være fri for gipsen, han sprællede på livet løs med benene det meste af tiden.

Skinnen kom på dagen efter hans barnedåb og vi var ret spændte og han tog det egentlig meget pænt til, at starte med. Resten af dagen blev dog ikke speciel rar, da han var utrolig ulykkelig meget af tiden. Skinnen skal i de første 3 måneder side på 23 timer om dagen og så har vi en time om dagen uden skinne hvor vi kan nusse fødder, komme ham i bad og massere. Da vi første dag have en times skinnefri der kom alle følelserne pludselig væltende og imens jeg sad der med en sovende Benjamin på maven, så fik tårerne frit løb og jeg kunne mærke hvor hård tanken om, at han snart skulle have den dumme skinne på igen, var så svær.

Jeg hadede allerede den skinne som pesten.

Men vi prøvede at se positivt på det hele og fortalte os selv, at han forhåbentlig snart vænnede sig til den.

klumpfod

Det gik dog ikke med skinnen, hans ene fod gled op konstant og vi fik hurtigt tid til, at få en anden slags. Den havde samme funktion osv. Forskellen var bare nogle andre sko. De næste timer efter han fik den på skulle vise sig at blive et mareridt, han skreg og skreg.

Tårerne stod ud af øjnene på ham og han skreg til han blev helt blå i hovedet og vi kunne ikke trøste ham på nogen som helst måder, ikke engang mit bryst hjalp.

Vi kunne slet ikke holde ud at se ham så ulykkelig, det var tydeligt, at noget plagede ham og han havde ondt. Vi tog skinnen af og han faldt om af udmattelse og sov med det samme. Og igen fik tårerne frit løb her, det var så hårdt at se ham reagere sådan og jeg tænkte bare på hvad der så skulle ske nu. Vi ringede på sygehuset og fik en tid nogle dage efter og der blev vi hurtigt enige om, at han skulle prøve en 3. Slags skinner, eller rettere skinner. Nemlig nogle hvor der ikke er en stang imellem, men hvor skinnen sidder separat på hver fod. 2 uger ventede vi på disse og vi var ret spændte på hvordan han ville reagere på dem!

Dagen kom hvor de skulle på og jeg havde så ondt i maven over hvordan han ville reagere, men det havde jeg slet ingen grund til.

Han sagde ingenting da de kom på, han smilede bare og vi var så lettet begge to. Han reagerede en smule den næste uges tid efter fordi de var ret tunge og han skulle også lige vænne sig til, at sove med dem. Men nu går det hele som det skal og om nogle måneder skal han forhåbentlig kun nøjes med, at have dem på når han sover.

klumpfod

Det skal lige siges her til sidst, at vi simpelthen har været så glade for behandlingsforløbet på Odense sygehus og, at vi på ingen tingspunker har følt der ikke er blevet lyttet til os eller noget. Vi er så taknemmelige for deres hjælp, støtte og professionelle behandling. De bliver jo næsten som en ekstra lille familie fordi man ser dem så tit som man gør. Vi har under hele forløbet både under graviditet og selvfølgelig efter, været godt informeret om alt og det har været rigtig skønt. 

Hilsen Marlene Twisttmann Pedersen